Profil

Jeg foretrækker at alle de tatoveringer jeg udfører, er personlige og tilpasset den enkelte kunde.
Kort sagt lavet i frihånd eller custom designet.
På den måde får du en tatovering der er helt din egen, dvs. at du aldrig vil støde ind i en med den samme tatovering som dig selv.

 

De foto’s du kan se i shoppen og her på hjemmesiden er alle sammen skabt af mig selv, og kun ment som inspiration til dig.
Ud fra det, eller andet materiale som du f.eks. selv medbringer, kan vi sammen finde frem til netop den tatovering du vil have.
Tribal lavet kun i sort, som man især gjorde det i 80’erne er ikke noget du kan få lavet her, men Tribal med skygger der også følger din krops linier, er det jeg udfører.
Ønsker du en tatovering med bogstaver eller tal, er her også en mappe med rigtig mange skrifttyper som du kan
vælge imellem.

Når du får lavet din tatovering her, er en genopfarvning af denne selvfølgelig gratis op til et år efter at den er lavet.

 

Og når du går herfra, får du endvidere en nøjagtig beskrivelse med som fortæller dig, hvordan du skal passe på
din nye tatovering indtil den er helet op.

 

Og har du spørgsmål før du har bestemt dig for at få lavet en tatovering, eller efter den er lavet, eller har du bare svært ved at beslutte dig til hvilken tatovering du ønsker, kan du altid ringe eller komme forbi shoppen, så tit du ønsker det.

 

Her hos os er det kunden som er i centrum!

 

Med venlig hilsen,

 

Frans Pierre Juel, Medlem af Dansk Tatovørlaug.
Professionel uddannet tatovør,

din sikkerhed for sterilt og professionelt arbejde.
(registreret kunstner)
CVR NR.: 29675767
Timepris 500,- kr

 

Laug

Påregn lidt ventetid På større tatoveringer.